onsdag den 2. april 2014

Agilitydommer, hundemassør og kurser

Som nogen ved er jeg i gang med at uddanne mig til agilitydommer hos DKK, hvor jeg den 13. april i år forventer at bestå min dommer eksamen. Jeg ser meget frem til i løbet af sommeren, forhåbentlig at skulle lave nogle stævnebaner og komme ud og dømme ved enkelte stævner. Jeg håber at I alle vil få stor fornøjelse af at løbe på mine baner.

Som noget andet nyt er jeg begyndt på uddannelsen til hundemassør hos Bente Iversen. En uddannelse som jeg gerne har villet tage meget længe, men har ikke kunnet lade sig gøre før nu.
Uddannelsen består af i alt 10 moduler fordelt på lidt over 1 år. Jeg deltog på første modul i starten i marts, og skal her i starten af april på modul 2.
Til april 2015 forventer jeg at kunne kalde mig for eksamineret hundemassør.

Her i foråret har jeg haft travlt om lørdagen med undervisning af mine 3 hold i ridehus ved Roskilde, som har foregået henover vinteren. Vi har nu haft sidste indendørs træning, og jeg ser nu meget frem til at komme på græs og træne igen.
Udover min almindelige undervisning om lørdagen, har jeg været en tur i Herringløse og holde kursus for en flok seje unge cockere og en enkelt border collie. Jeg har også været hos Dragsholm Hundeskole og holde kursus for 2 agilityinstruktører og senest har jeg været hos Slagelse Hundesport og afholdt handlings kursus for nogle af deres kursister og instruktører. Nu er der en lille pause i undervisningen inden udendørstræningen starter op i Herringløse efter påske. Her i foråret har jeg kun et enkelt kursus i kalenderen, som er hos Hvalsø Hundevenner i maj.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar