fredag den 16. marts 2012

En dejlig forårsdag

Så blev jeg endelig færdig med at designe min blog, som har været en noget længere procces end forventet. Der er utrolig mange muligheder for hvordan bloggen kan se ud, og jeg har lavet det om rigtig mange gange, inden at jeg nu endeligt fandt det helt perfekte look til min blog.
Jeg kan selv rigtig godt li' at læse jer andres blogindlæg, og synes det er skønt at bruge jeres træningsvideoer som inspiration til min egen træning med mine hunde.
Det er tanken at min blog også løbende vil blive opdateret med hvad der sker i mit og mine hundes liv, både på- og uden for agilitybanen.

I dag havde jeg tidligt fri fra arbejde, og skyndte mig hjem og gå en lang tur med hundene i vores sommerhusområde. Der er utrolig mange gode stier at lufte hundene på, og en masse store grønne områder hvor de kan løbe rundt og lege. Den gamle Cody har været rigtig forårsfjollet i dag, og brugt en masse energi på at spæne rundt og lege med grankogler.
Men efter en god lang gåtur, faldt der alligevel ro på den lille flok da vi kom tilbage til sommerhuset. De nyder utrolig meget at ligge i deres have og nyde livet.... Og det ser man tydeligt på billederne herunder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar